Citat fra skøde- og panteprotokollen:
Degnen Jens Andersen (Skovborg) får skøde fra Kruse på Hvolgård, på et sted
Skovborg kaldet, med ejendomme af hartkorn 0-7-1-1 3/4, den 4/6 1792.
I skøde og panteprotokollen kan læses følgende:
Den 30/5 1798 får Jens Andersen attest fra to mænd, der godtgør, af et ved
degneboligen beliggende hus er dennes private ejendom.
Citat slut.
Stokholm 1947.
Det må være det hus, hans efterkommere skriver om, hvor de påstår, at han byggede
den første skole i Hjortsvang, og derfor senere blev belønnet med et bedre skoleembede
i Levring, hvor den dygtige mand også udmærkede sig, var foregangsmand inden for havebruget og blev endog omtalt som en videnskabsmand.
Påstanden om, at han byggede den første skole i Hjortsvang, er nok ikke helt korrekt. Den 22. december 1772 beskriver hans forgænger Daniel Been - i en indberetning til provstearkivets herredsbog - degneboligen som meget ussel, han kan knap finde et tørt sted, hvor han med kone
og små børn kan sove om natten, der omtales også en lille skolestue.
Der har således været en meget god grund til, at Jens Andersen byggede en ny bolig,
som så også blev brugt til skole. For at ingen senere skulle påstå, at det var sognets hus, han boede i, har han fået ovenstående indført i skøde- og panteprotokollen.
Degnen Jens Andersen tog siden tilnavnet Skovborg, og det var meget praktisk, for
der var ikke mindre end 4 samtidige mænd i Hjortsvang, der hedder Jens Andersen.
Det var Jens Andersen med tilnavnet Myllerup på 9a., Jens Andersen med tilnavnet
Tinnet på 7a. og på matrikel 3a. kom Jens Andersen i 1804 fra Linnerup, han blev
senere sognefoged i Hjortsvang.
Degnen Jens Andersen har tilsyneladende haft flere ejendomme i Hjortsvang. Den i
Skovborg, som han køber fri fra Hvolgård i 1792, af hartkorn 0-7-1-1 3/4, sælger han
igen den 17/6 1796 til Søren Frederiksen på nabogården "Østerskovgård", matrikel
13a., og jorden lægges til denne gård.
Derfor kan den gård, Jens Andersen har haft i Skovborg, ikke findes under noget
matrikelnummer, da disse først kom i 1846. Det kan være meget vanskeligt at følge
en nedlagt gård tilbage i tiden før matrikuleringen, men i dette tilfælde fortæller et
gammelt bykort med ejernes navne, hvor gården lå. Sværere er det at finde ud af,
hvem der boede der før Jens Andersen, med mindre der findes oplysninger om det i jordebøgerne til Laage eller Hvolgårds Godser
1784. Sp. 3. fol 357.
Jens Andersen Skovborg er en spændende mand, flere af hans efterkommere har forsket i slægten og skrevet meget om ham.
Han var født på Styvelgård i Jelling sogn den 14/2 1757, søn af Anders Jensen og
Johanne Christensdatter Krogh. De var fæstere under Laage Gods.
Han var selv fæstebonde i Skovborg, før han i 1792 overtog degneembedet efter
Daniel Been. I Ejgil Overbys' beskrivelse af ham siger Overby, at han blev
skoleholder allerede i 1789, skønt han nok aldrig havde studeret.
Han blev første gang gift den 13/2 1782 i Hvejsel kirke med Annie Marie
Pedersdatter, født 22/10 1785, død i Hjortsvang den 20/2 1794. Hun var datter af
den meget rige studehandler Peder Pedersen Buch i Hvejsel.
Han giftede sig anden gang den 24/6 1794 med Anne Margrethe Knudsdatter fra
Langskov, datter af slagter Knud Jørgensen, hun døde i Levring den 23/11 1810.
Tredie gang han giftede sig, var i Nørup kirke med Mette Marie Knudsdatter, en
søster til den foregående hustru, hun døde i Levring den 12/5 1841.
Første gang han nævnes i Linnerup Kirkebog er ved et af børnenes dåb i 1785.
Deres børn:
1. Johanne Jensdatter; døbt i Hvejsel 11/5 1783. Hendes skæbne er ukendt.
2. Anders Jensen; døbt 15/1 1786 i Linnerup. Han kom i snedkerlære i Norge i 1803,
deltog i krigen og kom i engelsk krigsfangenskab i august 1811, og endte som
plantageejer i Kingstown på Jamaica.
3. Anne Marie Jensdatter; døbt 20/1 1788 i Linnerup, gift med John Pedersen i Grene
sogn.
4. Peder Jensen; døbt 22/8 1790, kom i pleje hos sin morbror Jeppe i Aastrup, han blev senere gårdejer i Skallerup.
5. Marie Dorthea Jensdatter; døbt 30/5 1792, død 1793.
6. Christian Jensen; døbt 28/11 1793, død 7 måneder gammel i 1794.
7. Charlotte Frederikke Jensdatter; døbt 23/4 1795, død efter 1878, blev gift med
lærer Niels Frederik Sceborg i Visum sogn.
8. Knud Christian Jensen; født 1797, blev lærer i Hinge, Viborg Amt, død i Levring
1886, han var gift med Anne Martine Buxlund.
9. Caroline Christiane Adolphine Jensdatter; født 28/3 1800, blev gift med Esper Skov,
lærer i Jebjerg, anden gang giftede hun sig med Erik Jensen, gårdmand i Levring.
10. Marie Elisabeth Jensdatter; født 1/10 1801, hun blev gift med Jesper Dybdahl.
11. Charlotte Christiane Amalie Jensdatter; døbt 5/6 1803, gift med dyrlæge Christen
Lauritsen.
12. Christian Frederik Jensen; født 24/4 1806. Blev gårdmand i Levring, og fra 1841 skovfoged i Lading sogn, han blev gift den 13/12 1834 med Juliane Knudsdatter.
13. Ole Christian Jensen; født 29/11 1808, blev slagtermester i Frederikshavn, gift første gang med Larsine Marie Christensdatter og anden gang med Laurine Larsen.
14. Frantz Christoffer Bulov Jensen født 18/11 1810, blev gårdejer i Levring sogn, og gift med Marie Kirstine Tøgesdatter.
Jens Andersen Skovborg fik et langt liv. Det fortælles, at hans søn, der var
plantageejer i Jamaica, i 1843 hentede ham til England, fordi han da skulle giftes og gerne ville have faderen med til sit bryllup. Jens Skovborg, der var blevet enkemand for tredje gang i 1841, tog først med til England, hvor han på rejsen blandt andet kom i selskab med Grundtvig. Og han gjorde da så stort indtryk på ham, at Grundtvig senere fortalte om ham i et
brev til sine bekendte.
Senere ville sønnen have ham med til Australien, hvortil de sejlede med båd fra Hamborg, det var i 1843. Jens Andersen var da 86 år gammel, han døde på Jamaica,
og den 25/6 1875 kunne man i et ledende Københavnsk blad læse: "Høj alder, forhenværende skolelærer Skovborg i Levring, Viborg Amt, er død i en alder af 115 år. Han kom for 20 år siden til en søn, en meget velhavende plantageejer på Jamaica." Og i Vejle Amts Folkeblad stod der: Over Aalborg Stiftstidende for den 26/6 kom notitsen til VA.F. den 30. i samme måned om Skovborg på Jamaica. En forsinket dødsanmeldelse, efter hvad vi have hørt omtale, skal pågældende være afgået ved døden for 7 år siden og skal have opnået en alder af 101 år.
Det er vist ikke lykkedes for nogen, at få den rigtige dødsdato bekræftet.
Jens Andersen Skovborg flytter fra Hjortsvang i 1803.
Den 3/4 1803 får Laurits Hagelind skøde fra degnen Skovborg på et hus med tilliggende ejendom af hartkorn 0-6-0-3/10 + skovskyld 0-0-0-3/4. Han solgte til Ole Jensen den 21/6 1805.
Den 1/2 1803 bliver Laurits Hagelin og hustru Edele Kierstine Knudsdatters søn Johannes døbt, han var født samme dag.
Den 20/6 1803 får degnen Skovborg og Ole Sørensen auktionsskøde på en parcel af Frederikslyst af hartkorn 1-4-0-3/5 + Skovskyld 0-0-0-1 1/4 .
Den 28/10 1805 får Hans Nielsen Breinberg skøde fra Ole Jensen.
Hans Nielsen Breinberg, er født på Breinberggård den 11. søndag efter Trinitatis 1744, han var søn af Niels Hansen og Sidsel Andersdatter.
Han blev gift den 8/12 1767 med Ane Nielsdatter fra Hage, født ca. 1747. Hun døde den 11/6 1820, 73 år gammel.
Han døde som aftægtsmand den 11/7 1825, 82 år gammel.
Hans Nielsen og Ane Nielsdatter boede de første år af ægteskabet på Breinbjerggård, hvor alle deres børn er fødte. Først i en moden alder, hvor andre bønder normalt går på aftægt, flytter de til Hjortsvang.
Deres børn:
Maren Hansdatter født 17/4 1768.
Sidsel Hansdatter født 6/1 1771.
Niels Hansen født 20/7 1773, gift med Margrethe Laursdatter i Myllerup.
Birthe Hansdatter født 20/4 1777.
Jens Hansen født 15/5 1780, gift med Maren Markusdatter af Myllerup, fik sin fødegård.
Mads Hansen født 2/11 1783.
Niels Hansen født 10/8 1788.
Den 26/10 1819 får Peder Knudsen skøde fra Hans Nielsen Breinberg på stedet, der nu kaldes Stockholm, samtidigt oprettes aftægtskontrakt imellem dem.
Den 18/12 1822 får Jens Mortensen Smed skøde fra Peder Knudsen Møller på stedet Stockholm.
Jens Mortensen var født i Vester ca. 1780, død i Hjortsvang den 20/10 1866. Han blev gift med Anne Christensdatter, født i Vester i 1788, død i Hjortsvang den 20/9 1853.
Deres børn:
Maren Jensdatter født i 1813 i Hammer.
Morten Jensen født i 1816 i Grøndalhus, død 1833.
Christen Jensen født i 1818 i Grøndalhus, gift med Ane Kristine Andersen.
Christoffer Jensen født i 1823 i Stokholm, blev organist ved Ribe Domkirke.
Anne Kristine Jensdatter født i 1825 i Stokholm, gift med enkemand Jens Nielsen Svanholm.
Christen Jensen overtager sit fødehjem den 10/5 1849. Han blev gift med Anne Kristine Andersen, og var ligesom faderen sognesmed i Hjortsvang.
Deres børn:
Jens Christensen født 1854 i Ørnsholt.
Anne Christensdatter født 1856, gift med Niels Andersen, født i Hvirring 1861.
Terkel Andersen Christensen født 1858, gift med Else Marie Knudsen.
Kristine Christensen født 1863, kom til nr. l i Hjortsvang.
Jørgen Anton Christensen født 1867, død 1965.
Søren Jørgen Christensen født 1865 død 1947 i Vorup ved Randers, Mejeribestyrer i
Ø. Tørslev.
Christoffer Christensen født 1867, død 1951, gift i 1904 med Anne Marie Sørensdatter.
Johannes Christensen født 1869, død 1901, gift med Henrikke Jensen.
Terkel Andersen Christensen får skøde på 20a og 4c den 7/7 1891. Han var gift med
Else Marie Knudsen. De havde ingen børn.
Christoffer Christensen får skøde den 24/12 1904. Han var gift med Anne Marie
Sørensdatter.
Deres børn:
Viggo Christensen født 28/8 1905.
Thorvald Christensen født 17/9 1908.
Kristian Christensen født 2/10 1910.
Peter Christensen født 9/7 1912.
Ejner Christensen født 7/4 1915.
Kristen Christensen født 7/4 1915.
Kristine Christensen født 30/1 1916.
Christoffer Christensen frasælger 20d. til Jens Christoffersen Mølgaard.
Peter Christensen får skøde på gården den 24/5 1950.
Han sælger den 4/8 1954 til Ole Erritsø Olsen. Han er født den 15/7 1930 og gift den 9/11 1952 med Anna Jørgensen, født den 13/9 1931.
Anna Olsen ved Karenīs barnedåb.
Deres børn:
Kirsten Erritsø Olsen født 6/8 1953.
Gerda Erritsø Olsen født 2/2 1956.
Karen Erritsø Olsen født 13/7 1962.
Grethe Erritsø Olsen født 11/6 1965.
Verner Erritsø Olsen født 19/11 1968.
Ole Erritsø Olsen 1962.
16.11.1982 Auktionsskøde til Anna Petra Olsen
13.12.2018 skøde til Envestas A/S
Stednavnet Stokholm staves i de ældste papirer Stockholm.
Opdateret d. 14.8.2024